Niels Bohr var en dansk fysiker.
H.E. Niels Henrik David Bohr (7. oktober 1885 i København - 18. november 1962 i Valby) var en dansk fysiker, som har bidraget afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken. Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik i 1922.
Hans far, Christian Bohr, en troende lutheraner, var professor i fysiologi ved Københavns Universitet, mens hans mor, Ellen Adler Bohr, kom fra en fremtrædende og velhavende jødisk familie med forbindelser til den danske bankverden og det politiske liv. Hans broder, matematikeren Harald Bohr, var en olympisk fodboldspiller, som deltog på det danske fodboldlandshold. Niels Bohr var også en passioneret fodboldspiller, og de to brødre spillede en lang række kampe for Akademisk Boldklub. Sønnen Ernest var hockeyspiller og deltog i De Olympiske Lege i 1948. Se nedenfor en oversigt over Bohrs børn.
Bohr blev uddannet ved Københavns Universitet, hvor han i 1912 blev doktor med disputatsen Studier over Metallernes Elektronteori. Efter sin disputats udførte han eksperimenter under J.J. Thomson ved Trinity College, University of Cambridge. Dernæst tog han til Ernest Rutherford ved University of Manchester. På basis af Rutherfords teorier publicerede Bohr i 1913 sin model af atomstrukturen, introducerende teorien om elektroner, som bevæger sig i baner omkring atomets kerne, hvor grundstoffets kemiske egenskaber i stor udstrækning afgøres af antallet af elektroner i de ydre baner. Denne beskrivelse er senere blevet kendt som Bohr-modellen.
Bohr introducede også ideen om, at en elektron kunne falde fra en højere energi bane til en lavere, idet den udsendte en foton (lys-kvant) af diskret energi. Dette blev grundlaget for kvanteteorien
Bohr blev i 1916 udpeget til professor på Københavns Universitet. De kummerlige arbejdsforhold, der rådede ved hans tiltræden, gav anledning til, at der indsamledes penge til opførelsen af et mere tidssvarende institut.
Den nyopførte afdeling blev indviet i 1921 med Niels Bohr som leder. Den fik navnet Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik. I daglig tale blev den imidlertid slet og ret kaldt for Niels Bohr Institutet, hvilket den da også officielt blev omdøbt til i 1965.
Niels Bohr blev Ridder af Dannebrogordenen 1920, Kommandør af 2. grad 1937 og af 1. grad 1946 og modtog Storkorset i diamanter 1955, var Dannebrogsmand (1931), modtog Fortjenstmedaljen i guld og blev desuden - som én af meget få borgerlige danskere - slået til ridder af Elefantordenen (1947).
Han er også én af de få danskere, der er blevet afbilledet på en dansk pengeseddel, nemlig en 500-kroneseddel, ligesom Bohr også findes som frimærkemotiv. Grundstoffet Bohrium er opkaldt efter ham.