Forside

Teknologi - Maskinteknik - 3D Print - Inventor Pro

Undervisningsmateriale til htx.

 

Meka Program til MEKA-beregning

MEKA skema

MEKA-screening af energi og ressourcer.


Brug . (punktum) ved decimaltal. Når mængderne er indtastet, så klik på knappen.

NrNavn Type Forsyningshorisont
(år)
Energi
MJ pr. kg
Ressourceforbrug
mPR pr. kg
Bortskaffelse Indtast mængde
kg
1Metal Stål (nyt) 200 40 0.13 Genvinding
2Metal Stål (fra skrot) 200 20 0.13 Genvinding
3Metal Støbejern 200 30 0.13 Genvinding
4Metal Rustfrit stål Varierende 46 12 Genvinding. Må ikke afbrændes pga giftig røg
5Metal Aluminium (nyt) 250 170 1.5 Genvinding
6Metal Aluminium (fra skrot) 250 30 1.5 Genvinding
7Metal Kobber 50 90 17 Genvinding. Danner giftige ionforb.
8Metal Kobber skrot 50 50 17 Genvinding. Danner giftige ionforb.
9Metal Messing (Cu og Zink) Varierende 80 23 Genvinding
10Metal Zink (nyt) 25 70 33 Genvinding. Der er få ressourcer
11Metal Zink (fra skrot) 25 30 33 Genvinding. Der er få ressourcer
12Metal Tin 20-60 70 900 Genvinding. Der er få ressourcer
13Metal Bly 20-25 29 80 Genvinding. Der er få ressourcer
14Metal Nikkel 60-70 190 106 Genvinding. Må ikke afbrændes pga giftig røg
15Metal Cadmium Varierende 55 4300 Genvinding - hvis muligt?
16Metal Guld 20 66000 90000 Genvinding
17Metal Sølv 25 1700 19000 Genvinding
18Metal Platin (Energi MJ/kg ukendt) 160 0 125000 Genvinding
19Plast ABS - Amorf polymér Afhænger af olie 95 0.04 Genvinding. Evt. afbrænding?
20Plast Epoxy - Hærdeplast Varierende 75 0.04 Genvinding ikke muligt. Afbrændes
21Plast Nylon PA - Termoplast Afhænger af olie 140 0.04 Ikke egnet til genbrug. Afbrændes
22Plast Polycarbonat PC - Termoplast Afhænger af olie 115 0.04 Genvinding ikke relevant. Afbrændes
23Plast Polyetylen PE - Termoplast Afhænger af olie 75 0.04 Velegnet til genbrug
24Plast PET Polyethylenterephthalat - Termoplast Afhænger af olie 80 0.04 Velegnet til genbrug
25Plast PMMA (plexiglas) Termoplast og polymer Afhænger af olie 110 0.04 Genvindingsmulighed ukendt?
26Plast Polypropylen PP - Termoplast Afhænger af olie80 0.04 Velegnet til genbrug
27Plast Polyphenyloxid PPO Varierende 83 0.04 Ikke relevant at genbruge
28Plast Acetal POM - Termoplast Afhænger af olie 84 0.04 Ukendt vedr. genbrug?
29Plast Styrenakrylnitril SAN Co-polymér Afhænger af olie 90 0.04 Ukendt vedr. genbrug?
30Plast Polystyren PS - Termoplast Afhænger af olie 90 0.04 Ukendt vedr. genbrug?
31Plast Ekspanderet Polystyren EPS (flamingo) Varierende79 0.04 Kan genanvendes
32Plast Polyurethan PUR - Hærder Varierende 110 0.03 Ukendt vedr. genbrug?
33Plast Teflon PTFE Højkrystal. Termoplast Afhænger af olie 60 0.04 Ukendt vedr. genbrug? Danner giftig røg v. afbrænding
34Plast Polyvinylchlorid PVC - Termoplast Afhænger af olie 65 0.02 Hård PVC kan genvindes. Danner giftig røg v. afbrænding
35Plast Polybutadien (syntetisk gummi) Afhænger af olie 35 0.04 Genbrug (?) eller afbrænding?
36Plast Andet plast (diverse) Afhænger af olie 100 0.04 Genbrug eller afbrænding?
37Glas Glas (nyt) Store mængder 10 0 Velegnet til genbrug
38Glas Glas omsmeltet Store mængder 10 0 Velegnet til genbrug f
39Glas Glasvæv og fibre Varierende (større ressourcer) 12 0 Ingen genbrug - deponi
40Glas Glasuld Store mængder 27 0 Ingen genbrug - deponi
41Stenmateriale Cement Store mængder 7 0 Deponi eller vejfyld
42Stenmateriale Brændt ler Store mængder 2 0 Deponi eller vejfyld
43Stenmateriale Tegl Store mængder 2 0 Deponi eller vejfyld
44Stenmateriale Gipsplader Store mængder 7 0 Deponi eller vejfyld
45Stenmateriale Stenuld (Rockwool) Store mængder 13 0 Deponi eller vejfyld
46Vegetabilsk Papir - nyt Fornybar ressource 47 0 Velegnet til genbrug
47Vegetabilsk Papir - genbrug Fornybar ressource 20 0 Velegnet til genbrug
48Vegetabilsk Bølgepap Fornybar ressource 30 0 Velegnet til genbrug
49Vegetabilsk Blødt træ Fornybar ressource 4 0 Genbrug til fiberplader- eller forbrænding
50Vegetabilsk Hårdt træ Fornybar ressource 6 0 Genbrug til fiberplader - eller forbrænding
51Vegetabilsk Finér Fornybar ressource 17 0 Normalt til forbrænding
52Vegetabilsk Spånplade Fornybar ressource 6 0 Normalt til forbrænding
53Vegetabilsk Fiberplade Fornybar ressource 12 0 Normalt til forbrænding
54Vegetabilsk Bomuld Fornybar ressource 110 0 Normalt til forbrænding
55Vegetabilsk Sisal Fornybar ressource 75 0 Normalt til forbrænding
56Vegetabilsk Kokos Fornybar ressource 75 0 Normalt til forbrænding
57Vegetabilsk Jute Fornybar ressource 75 0 Normalt til forbrænding
58Vegetabilsk Hør Fornybar ressource 75 0 Normalt til forbrænding
59Vegetabilsk Grøntsager Fornybar ressource 4 0 Normalt til forbrænding eller kompost
60Vegetabilsk Korn Fornybar ressource 5 0 Normalt til forbrænding eller kompost
61Vegetabilsk Stivelse Fornybar ressource 5 0 Normalt til forbrænding eller kompost
62Animalsk Kød pattedyr Fornybar ressource 35 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
63Animalsk Kød fjerkræ Fornybar ressource 29 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
64Animalsk Fisk og skaldyr Fornybar ressource 9 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
65Animalsk Mælkeprodukter Fornybar ressource 4 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
66Animalsk Æg Fornybar ressource 23 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
67Animalsk Uld Fornybar ressource 45 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
68Animalsk Andet dyrehår Fornybar ressource 45 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
69Andre materialer Silicium Store mængder 220 0 Elektronik dele afleveres til genbrug
70Andre materialer Vandværksvand (DK) Store mængder 0 0 Rensningsanlæg
71Andre materialer Olieprodukter (raffineret) Varierende50 0.04 Evt. afbrænding af affald
72Andre materialer NaCl Natriumklorid Store mængder 1.2 0 Ikke relevant at bortskaffe
73Andre materialer NaOH Natriumhydroxyd Store mængder 38 0 Ikke relevant at bortskaffe

 

Kilde:
Håndbog i miljøvurdering (https://lca-center.dk/wp-content/uploads/2015/08/H%C3%A5ndbog-til-milj%C3%B8vurdering-af-produkter.pdf)

 

plasttyper

De mest almindelige plasttyper er:

  • PET PoleEthylen-Terephtalat, som er mærket med et 1-tal
  • PE-HD PolyEyhylen-High Density, som er mærket med et 2-tal
  • PVC PolyVinylChlorid, som er mærket med et 3-tal
  • PE-LD PolyEthylen-Low Density, som er mærket med et 4-tal
  • PP PolyPropylen, som er mærket med et 5-tal
  • PS PolyStyren, som er mærket med et 6-tal.
  • "Anden Plast", som er mærket med et 7-tal (eller højere).

Anden plast kan være fx til fødevarer (nogle former for drikkedunke, ketchup-flasker)

Kilde:

https://genanvend.mst.dk/media/189546/affaldplus-plastgenanvendelse-notat-2017.pdf

https://plast.dk/wp-content/uploads/2016/04/maerkningafemballager.pdf

 

Hvis olieudvinding fortsætter med samme styrke som hidtil, vil verdens oliereserver være opbrugt omkring 2067.

Kilde (skrevet 2014): https://ing.dk/artikel/bp-verdens-oliereserver-er-toemt-om-53-aar-169460

 

CO2 fra fossile brændstoffer som olie og naturgas hører ikke naturligt til i atmosfæren. Derfor stiger CO2-indholdet i atmosfæren, når vi udvinder bl.a. olie fra undergrunden og brænder det af.

Her er de største klimasyndere:

Strømforbrug: Udleder 13,41 milliarder tons CO2 om året
Når du tænder din lampe eller når du laver en Google-søgning, bruger du strøm. Og på trods af de seneste års store fremskridt inden for vindmøller, vandkraft og solenergi står afbrænding af kul og gas stadig for langt størstedelen af den globale el-produktion.

Transport: Udleder 7,87 milliarder tons CO2 om året
95 procent af den energi vi bruger til transport, stammer fra fossile brændstoffer – især diesel og benzin. Kun fem procent bliver drevet frem af grønnere energiformer som solceller og elmotorer.

Industri: Udleder 6,11 milliarder tons CO2 om året
De drivhusgasser, som stammer fra industrien, er forårsaget af afbrænding af fossile brændstoffer på fx fabrikker. Tallet dækker også over kemiske processer og forarbejdning af metal, der danner CO2.

Bygninger: Udleder 2,72 milliarder tons CO2 om året
Når du tænder for varmen i dit hjem, udleder du CO2 . Det gør du også, når du tilbereder et måltid på dit komfur. Og så bliver der brugt en stor mængde energi, når bygningerne skal bygges. Dit el-forbrug er medregnet i strømforbruget. Altså dækker denne post kun de ting i dit hjem, der ikke bruger el..

Andet: Udleder 2,21 milliarder tons CO2 om året
Den primære kilde til drivhusgasserne i denne gruppe stammer også fra energisektoren. Her er det dog de processer, der ikke direkte udvikler strøm. Fx udvinding af råolie, raffineringsprocesser og energitransport.


Det er dog langt fra al den CO2 vi udleder, der ender i atmosfæren. Beregninger viser, at verdenshavene optager ca. 30 procent af den udledte kuldioxid, mens verdens planter optager ca. 25 procent.

Altså ender 45 procent af den CO2 vi udleder i atmosfæren, hvor den er med til at styrke drivhuseffekten og gøre kloden varmere.

Kilde - Illustreret Videnskab (2018): https://illvid.dk/naturen/klimaforandringer/hvad-udleder-mest-co2-til-luften og https://www.iea.org/statistics/co2emissions/