Forside

Teknologi - Maskinteknik - 3D Print - Inventor Pro

Undervisningsmateriale til htx.

 

Meka Program til MEKA-beregning

MEKA skema

MEKA-screening af energi og ressourcer.


Brug . (punktum) ved decimaltal. Når mængderne er indtastet, så klik på knappen.

NrNavn Type Forsynings-
horisont
(år)
Energi
MJ pr. kg
Ressource-
forbrug
mPR pr. kg
Bortskaffelse Indtast mængde
kg
1Metal Stål (nyt) 200 40 0.13 Genvinding
2Metal Stål (fra skrot) 200 20 0.13 Genvinding
3Metal Støbejern 200 30 0.13 Genvinding
4Metal Rustfrit stål Varierende 46 12 Genvinding. Må ikke afbrændes pga giftig røg
5Metal Aluminium (nyt) 250 170 1.5 Genvinding
6Metal Aluminium (fra skrot) 250 30 1.5 Genvinding
7Metal Kobber 50 90 17 Genvinding. Danner giftige ionforb.
8Metal Kobber skrot 50 50 17 Genvinding. Danner giftige ionforb.
9Metal Messing (Cu og Zink) Varierende 80 23 Genvinding
10Metal Zink (nyt) 25 70 33 Genvinding. Der er få ressourcer
11Metal Zink (fra skrot) 25 30 33 Genvinding. Der er få ressourcer
12Metal Tin 20-60 70 900 Genvinding. Der er få ressourcer
13Metal Bly 20-25 29 80 Genvinding. Der er få ressourcer
14Metal Nikkel 60-70 190 106 Genvinding. Må ikke afbrændes pga giftig røg
15Metal Cadmium Varierende 55 4300 Genvinding - hvis muligt?
16Metal Guld (energi anslået) 20 66000 90000 Genvinding
17Metal Sølv 25 110 19000 Genvinding
18Metal Platin (Energi MJ/kg ukendt) 160 0 125000 Genvinding
19Plast ABS - Amorf polymér Afhænger af olie 95 0.04 Genvinding. Evt. afbrænding?
20Plast Epoxy - Hærdeplast Varierende 75 0.04 Genvinding ikke muligt. Afbrændes
21Plast Nylon PA - Termoplast Afhænger af olie 140 0.04 Evt. genvinding (?). Afbrændes
22Plast Polycarbonat PC - Termoplast Afhænger af olie 115 0.04 Evt. genvinding (?). Afbrændes
23Plast Polyetylen PE - Termoplast Afhænger af olie 75 0.04 Velegnet til genbrug
24Plast PET Polyethylenterephthalat - Termoplast Afhænger af olie 80 0.04 Velegnet til genbrug
25Plast PMMA (plexiglas) Termoplast og polymer Afhænger af olie 110 0.04 Genvindingsmulighed ukendt?
26Plast Polypropylen PP - Termoplast Afhænger af olie80 0.04 Velegnet til genbrug
27Plast Polyphenyloxid PPO Varierende 83 0.04 Ikke relevant at genbruge
28Plast Acetal POM - Termoplast Afhænger af olie 84 0.04 Ukendt vedr. genbrug?
29Plast Styrenakrylnitril SAN Co-polymér Afhænger af olie 90 0.04 Ukendt vedr. genbrug?
30Plast Polystyren PS - Termoplast Afhænger af olie 90 0.04 Ukendt vedr. genbrug?
31Plast Ekspanderet Polystyren EPS (flamingo) Varierende79 0.04 Kan genanvendes
32Plast Polyurethan PUR - Hærder Varierende 110 0.03 Ukendt vedr. genbrug?
33Plast Teflon PTFE Højkrystal. Termoplast Afhænger af olie 60 0.04 Ukendt vedr. genbrug? Danner giftig røg v. afbrænding
34Plast Polyvinylchlorid PVC - Termoplast Afhænger af olie 65 0.02 Hård PVC kan genvindes. Udvikler klor v. afbrænding
35Plast Polybutadien (syntetisk gummi) Afhænger af olie 35 0.04 Genbrug (?) eller afbrænding?
36Plast Siliconegummi Afhænger af olie 300 0.04 Genbrug (?) eller afbrænding?
37Plast Andet plast (diverse) Afhænger af olie 100 0.04 Genbrug eller afbrænding?
38Glas Glas (nyt) Store mængder 10 0 Velegnet til genbrug
39Glas Glas omsmeltet Store mængder 7 0 Velegnet til genbrug f
40Glas Glasvæv og fibre Varierende (større ressourcer) 12 0 Ingen genbrug - deponi
41Glas Glasuld Store mængder 27 0 Ingen genbrug - deponi
42Stenmateriale Cement Store mængder 7 0 Deponi eller vejfyld
43Stenmateriale Brændt ler Store mængder 2 0 Deponi eller vejfyld
44Stenmateriale Tegl Store mængder 2 0 Deponi eller vejfyld
45Stenmateriale Gipsplader Store mængder 7 0 Deponi eller vejfyld
46Stenmateriale Stenuld (Rockwool) Store mængder 13 0 Deponi eller vejfyld
47Vegetabilsk Papir - nyt Fornybar ressource 47 0 Velegnet til genbrug
48Vegetabilsk Papir - genbrug Fornybar ressource 20 0 Velegnet til genbrug
49Vegetabilsk Bølgepap Fornybar ressource 30 0 Velegnet til genbrug
50Vegetabilsk Blødt træ Fornybar ressource 4 0 Genbrug til fiberplader- eller forbrænding
51Vegetabilsk Hårdt træ Fornybar ressource 6 0 Genbrug til fiberplader - eller forbrænding
52Vegetabilsk Finér Fornybar ressource 17 0 Normalt til forbrænding
53Vegetabilsk Spånplade Fornybar ressource 6 0 Normalt til forbrænding
54Vegetabilsk Fiberplade Fornybar ressource 12 0 Normalt til forbrænding
55Vegetabilsk Bomuld Fornybar ressource 110 0 Normalt til forbrænding
56Vegetabilsk Sisal Fornybar ressource 75 0 Normalt til forbrænding
57Vegetabilsk Kokos Fornybar ressource 75 0 Normalt til forbrænding
58Vegetabilsk Jute Fornybar ressource 75 0 Normalt til forbrænding
59Vegetabilsk Hør Fornybar ressource 75 0 Normalt til forbrænding
60Vegetabilsk Grøntsager Fornybar ressource 4 0 Normalt til forbrænding eller kompost
61Vegetabilsk Korn Fornybar ressource 5 0 Normalt til forbrænding eller kompost
62Vegetabilsk Stivelse Fornybar ressource 5 0 Normalt til forbrænding eller kompost
63Animalsk Kød pattedyr Fornybar ressource 35 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
64Animalsk Kød fjerkræ Fornybar ressource 29 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
65Animalsk Fisk og skaldyr Fornybar ressource 9 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
66Animalsk Mælkeprodukter Fornybar ressource 4 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
67Animalsk Æg Fornybar ressource 23 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
68Animalsk Uld Fornybar ressource 45 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
69Animalsk Andet dyrehår Fornybar ressource 45 0 Normalt til forbrænding eller biogas?
70Andre materialer Silicium Store mængder 220 0 Elektronik dele afleveres til genbrug
71Andre materialer Vandværksvand (DK) Store mængder 0 0 Rensningsanlæg
72Andre materialer Olieprodukter (raffineret) Varierende50 0.04 Evt. afbrænding af affald
73Andre materialer NaCl Natriumklorid Store mængder 1.2 0 Ikke relevant at bortskaffe
74Andre materialer NaOH Natriumhydroxyd Store mængder 38 0 Ikke relevant at bortskaffe

 

Kilde:
Håndbog i miljøvurdering (https://lca-center.dk/wp-content/uploads/2015/08/H%C3%A5ndbog-til-milj%C3%B8vurdering-af-produkter.pdf)

 

plasttyper

De mest almindelige plasttyper er:

  • PET PoleEthylen-Terephtalat, som er mærket med et 1-tal
  • PE-HD PolyEyhylen-High Density, som er mærket med et 2-tal
  • PVC PolyVinylChlorid, som er mærket med et 3-tal
  • PE-LD PolyEthylen-Low Density, som er mærket med et 4-tal
  • PP PolyPropylen, som er mærket med et 5-tal
  • PS PolyStyren, som er mærket med et 6-tal.
  • "Anden Plast", som er mærket med et 7-tal (eller højere).

Anden plast kan være fx til fødevarer (nogle former for drikkedunke, ketchup-flasker)

Kilde:

https://genanvend.mst.dk/media/189546/affaldplus-plastgenanvendelse-notat-2017.pdf

https://plast.dk/wp-content/uploads/2016/04/maerkningafemballager.pdf

 

Hvis olieudvinding fortsætter med samme styrke som hidtil, vil verdens oliereserver være opbrugt omkring 2067.

Kilde (skrevet 2014): https://ing.dk/artikel/bp-verdens-oliereserver-er-toemt-om-53-aar-169460

 

CO2 fra fossile brændstoffer som olie og naturgas hører ikke naturligt til i atmosfæren. Derfor stiger CO2-indholdet i atmosfæren, når vi udvinder bl.a. olie fra undergrunden og brænder det af.

Her er de største klimasyndere for verden (8 udvalgte):

1. El-produktion udleder mest CO2

  • Hvor meget CO2 udleder det: 32,10 milliarder tons CO2 om året
Når du tænder din lampe eller når du laver en Google-søgning, bruger du strøm. Og på trods af de seneste års store fremskridt inden for vindmøller, vandkraft og solenergi står afbrænding af kul og gas stadig for langt størstedelen af den globale el-produktion.

2. Rydning af tropisk regnskov

  • Hvor meget CO2 udleder det: 4,8 milliarder tons CO2 om året

Regnskovene indeholder massevis af træer, der absorberer CO2, når de gror. Men når træerne bliver fældet og brændt, vil den CO2, de opbevarer, blive frigjort.

 

3. Transport, biler

  • Hvor meget CO2 udleder det: 3,6 milliarder tons CO2 om året

Det udleder CO2, når du kører bil eller tager bussen fra A til B. Biler, ikke-medregnet lastbiler, står for størstedelen af CO2-udledningen i transportsektoren.

4. Industri

  • Hvor meget CO2 udleder det: 3,25 milliarder tons CO2 om året

De drivhusgasser, som stammer fra industrien, er forårsaget af afbrænding af fossile brændstoffer på fx fabrikker.
Tallet dækker også over kemiske processer og forarbejdning af metal, der danner CO2.

5. Transport, fly

  • Hvor meget CO2 udleder det: 900 millioner tons CO2 om året

Når du rejser, bruger flyet masser af brændstof, der kommer fra raffineret olie - et fossilt brændstof.
I 2018 var der i alt 4,3 milliarder flypassagerer fordelt på 37,8 millioner afgange.

6. Shipping

  • Hvor meget CO2 udleder det: 900 millioner tons CO2 om året

Mange af de produkter, du finder i forretningerne, bliver lavet i udlandet og fragtet til hertil. Det sker gennem en logistikkæde, der går fra producent til forretning ofte med skibsfragt.

7. Landbrug

  • Hvor meget CO2 udleder det: 165 millioner tons CO2 om året

Landbrugets produktion af fødevarer udleder hvert år store mængder CO2. Og selvom produktion af afgrøder udleder noget CO2, kommer størstedelen af landbrugets CO2-udledning fra produktion af kød, herunder især oksekød.

8. Affald

  • Hvor meget CO2 udleder det: 26,70 millioner tons CO2 om året

Affaldshåndtering i form af forbrænding, deponering og kompostering udleder hvert år mange millioner tons CO2 i hele verden.

Det er dog langt fra al den CO2 vi udleder, der ender i atmosfæren. Beregninger viser, at verdenshavene optager ca. 30 procent af den udledte kuldioxid, mens verdens planter optager ca. 25 procent.

Altså ender 45 procent af den CO2 vi udleder - oppe i atmosfæren, hvor den er med til at øge drivhuseffekten og gøre kloden varmere.

Kilde - Illustreret Videnskab (2021): https://illvid.dk/naturen/klimaforandringer/hvad-udleder-mest-co2-til-luften

 

 

Jorden - udledning af drivhusgas

De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC, mm. der anvendes som bla. kølemiddel).

 

Danmark - udledning af drivhusgas

Set i forhold til den globale udledning af drivhusgasser fylder den danske udledning blot en ganske lille del.

Udregnet pr. indbygger (ca. tal for indbyggere 2020):

Land Indbyggertal mio. mio. ton CO2- ækv. ton CO2- ækv. pr indbygger
Danmark 5,9 42 7,1
USA 329,5 5.790 17,6
Kina 1.402 11.710 8.35

 

Kilde Danmarks Statistik 2018 og 2020. https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima og Verdensbanken https://data.worldbank.org/

Materialepyramiden

CO2 udledning ved brug af forskellige byggematerialer.

Kilde: https://materialepyramiden.dk/

Centre for Industrialised Architecture, The Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation
CINARK owns all the rights to the Construction Material Pyramid – including all copyrights.

Vandkunsten og Det Kongelige Akademi har udviklet den interaktive version af Byggeriets Materialepyramide.